Ingen
storkonflikt – men optikerne sagde markant NEJ til
mæglingsforslaget
Tirsdag aften den 20. april 2010,
offentliggjorde forligsmand Asbjørn Jensen det samlede
afstemningsresultat om mæglingsforslaget, som bl.a. optikerne også
har stemt om.
Omkring det samlede mæglingsforslag, blev det et klart ja, og de
nye overenskomster er dermed en realitet. Samtidig er den varslede
storkonflikt for denne gang nu endelig afblæst.
Men
optikerne havde en helt anden opfattelse af mæglingsforslaget, end
det samlede LO/DA område. Her blev afstemningsresultatet på de to
optikerområdet et markant NEJ.
Af de
optikere, der arbejder under overenskomsten indgået med Dansk
Erhverv Arbejdsgiver valgte 47,5 % at bruge deres stemmeret, og
heraf stemte 92,6 % nej, 6,9 % stemte ja og 0,5 % af stemmesedlerne
var blanke.
51 %
af optikerne der arbejder hos Synoptik valgte at stemme, og her
stemte 90,7 % nej, 8,5 % ja og 0,8 % blankt.
Vedtagelsen af mæglingsforslaget betyder, at også optikerne har
fået ny overenskomst pr. 1. marts 2010.